Gå til indhold
Voksne hægtes af børnenes digitale liv

Pressemeddelelse -

Voksne hægtes af børnenes digitale liv

Er du totalt noob og lagger det i dit hoved, når dine børn taler om gaming? Så er du ikke alene, og der er ingen grund til at ragequitte. Næsten halvdelen af alle danske forældre føler sig sat af i forhold til deres børns gaming, viser en ny undersøgelse. Og stadig flere forældre tager kampen op i den digitale verden.

Det bugnede med elektroniske julegaver under de danske juletræer juleaften. Det giver en udfordring hos mange danske familier, hvor forældre har svært ved følge og forstå den digitale verden, som deres børn bruger så meget tid i.

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danmarks førende varehuskæde Elgiganten viser, at et flertal af voksne danskerne har sværere og sværere ved at følge med den teknologiske udvikling, og det gælder også for forældre i forhold til deres børns dagligdag med internet, computere og spil. Undersøgelsen viser en stigende kløft mellem generationer, hvor forældrene hægtes af børnenes digitale liv.

Forældre kan ikke følge med
Knap halvdelen (45 %) af de adspurgte danskere mener, at det er svært for forældrene at følge med i eller have overblik over deres børns digitale liv. I 2020 var det kun 37 %, som havde samme holdning. Ca. hver femte mener samtidig, at forældrene ikke har kompetencerne til det. Fx fylder computerspil meget for børn, og her viser undersøgelsen, at voksne over 40 år føler sig hægtet af, når det gælder forståelsen af gaminguniverset. Sammenlignet med den yngre generation i undersøgelsen, som er vokset op i tråd med den teknologiske udvikling, så kender langt færre i aldersgruppen 40-49 år, begreberne som Loot (19%), Noob (33%) og Twitch (28%). Og lige præcis denne aldersgruppe, har børn i en alder, hvor disse begreber er en normal del af deres digitale dagligdag.

Forældrene skal ind i kampen
Sammenligner man resultaterne fra 2021 med tallene fra 2020, kan man se en stigende tendens, hvor denne kløft mellem generationerne og den digitale forståelse gradvist bliver større og større. Det er tal, som bekymrer Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, en smule men som han også mener, kan løses ved at opsøge mere vejledning:

”Det er en udfordring, når forældre ikke kan følge med i den digitale verden, som deres børn bevæger sig i. Som forældre vil vi gerne deltage i vores børns liv, og vi engagerer os ofte i de fysiske fritidsaktiviteter. Men mange står af, når det gælder onlineaktiviteter. Det skyldes ofte manglende viden og indsigt, og det mener vi, at der nemt kan rettes op, hvis man blot søger gode råd og vejledning. Og det er her vi kan hjælpe. Teknologien udvikler sig hele tiden, og vores medarbejdere holder sig løbende opdateret og uddannes til at besvare alle typer af spørgsmål vedrørende elektroniske produkter og digitale udfordringer. Det er også en fantastisk verden at få adgang til, så det er bare med at kaste sig ind kampen.”

Lille ændring på vej
Halvdelen (53 %) af dem over 40 år udtrykker at de ikke har et ønske om at sætte sig mere ind i computerspil, men undersøgelsen viser samtidig, at dette faldet fra 60 % sidste år. Det kunne være et tegn på, at forældre er blevet mere opmærksom på den kløft der er opstået. 38 procent mener også, at forældre burde vise samme interesse for deres børn og computerspil, som de viser børn og sportsaktiviteter, hvilket også er en stigning fra 34 % i 2020.

Casper Mortensen, Assistant Sales Manager Gaming, nikker genkendende til problematikken: ”Når vi deltager på gaming-events som BLAST eller NPF hører vi fra mange forældre, hvor udfordrende det kan være at følge med i børnenes interesse for gaming. Heldigvis ser vi samtidig, hvordan forældre i stigende grad deltager ved esport-events og hvor gavnligt det er for både forældre og børn. Ved at sætte sig på sidelinjen sammen med sine børn, skaber man en bedre forståelse for deres interesse, de spil der spilles, deres indbyrdes sprog - og ikke mindst det store sociale netværk, de opbygger undervejs. Jeg kan derfor kun anbefale forældre at investere lidt tid på at dykke ned i gaming-universet med sine børn på samme måde som man gør med fodbold, badminton eller andre fritidsinteresser. Det er lærerigt for både voksne og børn og kan virkelig hjælpe forældre med at forstå den verden, som børnene færdes i.”

Om Tech Trouble
Undersøgelsen Tech Trouble er foretaget af YouGov for Elgiganten. 1.022 danske respondenter har i 2021 deltaget i undersøgelsen og udgør et nationalt repræsentativt niveau af den voksne befolkning over 18 år. Rapporten undersøger danskernes udfordringer med den teknologiske udvikling i håb om at få en bedre forståelse af de områder, som de kan være med til at løfte ift. råd og vejledning.

Læs den fulde 2021 rapport her: https://elkjopnordic.com/tech-trouble-2021

Kategorier


Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2020/21 omsatte for 49,8 milliarder norske kroner. Der er i alt 414 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Pressekontakt

Ditte Opstrup Andersen

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057

Presse, nyheder, billeder og kontakt

Kontakt Elgiganten presse for nyheder, pressemeddelelser, billeder og udtalelser.

Elgiganten
Arne Jacobsens Allé 16 (2 sal)
2300 København S