Gå til indhold
Elgiganten hjælper sine kunder med at genanvende elektronikaffald
Elgiganten hjælper sine kunder med at genanvende elektronikaffald

Pressemeddelelse -

Elgiganten vil gøre det lettere at genanvende elektronik

I samarbejde med Recipo, et svensk retur- og genbrugssystem, gør Elgiganten det nu lettere for sine kunder at komme af med elektronik på en miljørigtig og forsvarlig vis.

Elgiganten har i en årrække taget gratis imod alle elektriske produkter uanset, hvor produkterne måtte være købt. Herudover hjælpes kunder af med brugte batterier og tilbydes hjælp til returnering af gamle produkter ved levering af nye. På den måde kan kunder sikre at deres produkter bliver håndteret på en miljørigtig måde. I tillæg introducerer Elgiganten nu endnu et tiltag: Secure Collect.

Secure Collect
For at gøre det lettere at indsamle elektronik til genanvendelse, har Elgiganten sammen med Recipo udviklet et indsamlingssystem kaldet Secure Collect, hvor Elgigantens kunder kan aflevere deres udtjente dataholdige elektronik som fx smartphone, tablets eller computer - uden at skulle frygte for om persondata havner i de forkerte hænder.

Peder Stedal, adm. direktør, forklarer: ”Med stadig stigende fokus på global opvarmning, klimaforandringer, forurening og madspild, har miljøbevidsthed aldrig været vigtigere. Som markedsleder, er vi i Elgiganten også optaget af at tage ansvar. Ikke kun lokalt eller i forhold til vores egne mål, men også i forhold til den bredere befolkning - og forbrugeren. Og netop Secure Collect er lavet med direkte tanke på vores kunder. Der er nemlig ikke noget vi hellere vil end at hjælpe lige præcis vores kunder med træffe miljørigtige valg – nemt og bekvemt.”

Alle Secure Collect containerne er låst og plomberede, så kun autoriseret personale kan få adgang til den indsamlede elektronik. Samtidig er containerne designet således, at det er umuligt at række en hånd ind i containeren efter den indleverede elektronik. Først når containerne er kørt til genbrug åbnes de af autoriseret personale i et sikkert lokale.

Secure Collect systemet findes i alle vores varehuse med undtagelse af Århus, Frederiksberg, Fisketorvet, Hørsholm, Aalborg Nytorv, Trianglen, Køge og Amager Centeret. Alle varehuse forventes at have Secure Collect installeret i slutningen af marts 2021.

Elcare
En anden måde Elgiganten bidrager til bæredygtighedsagendaen på, er gennem Elcare – et separat univers under elgiganten.dk, hvor Elgigantens kunder har mulighed for at købe millioner af dele og reservedele. Med Elcare har kunden således mulighed for selv at reparere eller opgradere sit elektroniske udstyr og dermed forlænge produktets levetid.

Peder Stedal afslutter: ”Bæredygtighed er noget vi begyndte at arbejde med for flere år siden. Det er en rejse uden egentlig destination, for bæredygtighed er ikke noget man kommer i mål med. Det er tværtimod noget man arbejder løbende med. Derfor er det også helt naturligt, at vi fremover vil tage ansvar og være med til at gøre en forskel, hvor vi kan.”

Om Recipo og Secure Collect
Secure Collect er et sikkert indsamlingssystem for elektronik, der indeholder privat og personfølsomt data. Secure Collect findes i Danmark, Sverige og Norge og er udviklet af Recipo, som specialiserer sig i indsamling og genanvendelse af plast- og elektronikprodukter. 

https://www.elgiganten.dk/cms/...

Emner

Tags


Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemmeelektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2019/20 for i alt 6,4 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2019/20 omsatte for 41,8 milliarder norske kroner.

Der er i alt 414 varehuse og ca. 10.000 medarbejderei Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone

Pressekontakt

Ditte Opstrup Andersen

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057

Relaterede nyheder