Gå til indhold
De fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen

Pressemeddelelse -

De fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen

Ny undersøgelse afdækker store digitale skel i det danske samfund. 37 % fortæller, at deres økonomi er så trængt, at de har svært ved at følge med i den digitale udvikling. Men når børnefamilier fx ikke har råd til en tablet, rammer det både børnenes sociale liv og deres skolegang. Derfor giver Elgiganten hvert år i samarbejde med Dansk Folkehjælp økonomisk støtte til tusindvis af familier for bl.a. at sikre børn en god jul og tryg skolestart – med elektronik under træet og i skoletasken.

Teknologi er i realiteten blevet en forudsætning for at være inkluderet i samfundet. Det gælder ikke mindst for børn. I dag er fx mobiltelefoner og tablets integreret i både skoleundervisningen og børnenes samvær med hinanden. Det sætter familier med få midler under et stort pres. Ifølge en undersøgelse udført af YouGov for Elgiganten giver mere end en tredjedel af danskerne (37 %) udtryk for, at de af økonomiske årsager har svært ved at følge med i den digitale udvikling. Og en femtedel af danskerne (20 %) oplever, at adgangen og kendskabet til teknologi og digitale værktøjer har skabt et klasseskel i samfundet.

Børn i udsatte familier risikerer tidlig digital eksklusion
Børn der vokser op uden samme digitale muligheder som deres kammerater kommer skævt ind i det digitale samfund og kan få det vanskeligt senere hen. Derfor samarbejder Elgiganten bl.a. med Dansk Folkehjælp om ”Skolestartshjælp” – et initiativ, der giver de mest udsatte børn en god og værdig start på deres skoleliv. I 2022 fik 2.257 børn tilskud til tøj, penalhus eller en ny tablet til skolestarten.

Det samme gør sig gældende for ”Julehjælp”, som Elgiganten har støttet i 12 år. Et initiativ som er med til at sikre børn en god jul på lige fod med deres venner – og med elektronik under træet:

”Det hele stresser mig, for i forvejen er det i svært at få tingene til at løbe rundt,” fortæller en af årets Julehjælp-ansøgere og fortsætter: ”Min søn har mange gaveønsker til jul, og det er nogle dyre ønsker, synes jeg. Droner, fjernstyret bil med kamera, pistoler og geværer.”

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, oplever, at flere befolkningsgrupper har det svært med den digitale udvikling:

”Elgiganten møder som Danmarks største elektronikkæde alle slags danskere, og der er en del, der er udfordret af den digitale udvikling. Det gælder fx ældre, der ikke er så fortrolige med at bruge elektronikken men også pressede familier, der skal finde plads til elektronik i en stram økonomi. Vi udvikler nye muligheder til dem med fx brugt elektronik til en lavere pris. Men de allermest trængte har vi et ansvar for at hjælpe direkte.”

Dansk Folkehjælp har over en årrække set et stigende behov for hjælp til de fattigste børnefamilier, og med de stigende priser og udfordringer for samfundsøkonomien forventer foreningen et endnu større behov fremover.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen Tech Trouble er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Elgiganten. Der er i alt gennemført 1043 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 17. - 26. marts 2022. Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Undersøgelsen frembringer indsigt i danskernes holdninger, viden og adfærd i forbindelse med teknologi og elektroniske produkter i hjemmet. Elgiganten har gennemført denne type undersøgelse siden 2008 med et ønske om at bidrage til et mere inkluderende samfund og mindske den digitale eksklusion.

Emner

Kategorier


Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største webshops på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2021/22 omsatte for 48,7 milliarder norske kroner. Der er i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Pressekontakt

Ditte Opstrup Andersen

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057

Presse, nyheder, billeder og kontakt

Kontakt Elgiganten presse for nyheder, pressemeddelelser, billeder og udtalelser.

Elgiganten
Arne Jacobsens Allé 16 (2 sal)
2300 København S
Danmark