Få vores nyheder på mail

​Tusindvis i kø for at score billig elektronik

Pressemeddelelse   •   Okt 31, 2015 10:09 CET

Åbningen af Elgigantens nye flagskibsvarehus i BIG Shopping trak fulde huse og fortsætter op ad formiddagen med at have en kø på omkring 1.000 kunder. 

Administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal, var målløs over det syn, der mødte ham, da han kl. 7 lørdag morgen indviede kædens spritnye mega-varehus i det nye BIG Shopping i Herlev.

“Jeg har aldrig set noget lignende. Nok plejer der at være stor kø, når vi holder åbningsfest, men køen i dag har været helt ekstraordinær. Vi er kendt for at holde de fedeste åbningsfester, og jeg er enormt glad for at se, at vi fortsætter den tradition med et brag af en fest i dag,” siger Peder Stedal.

Han fortæller, at de første kunder lagde sig i kø i søndags, og altså dermed har ligget i kø en uge før åbningen.

“Jeg synes det er virkelig stærkt gået. Det har været nogle kolde dage og nætter, men kunderne har taget det med et fantastisk humør og glædet sig meget,” siger Peder Stedal.

Da klokken var 10 havde mange tusinde kunder allerede været igennem det nye gigant-varehus, og i skrivende stund står ca. tusind kunder fortsat i kø og der strømmer fortsat kunder til. 

Den nye Elgiganten holder åbent helt til kl. 22 lørdag aften, og der er stadig masser af køtilbud tilbage. En oversigt findes her: www.elgiganten.dk/big

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2014/15 for i alt 5,3 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2014/15 omsatte for i alt 29,8 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.