Få vores nyheder på mail

Hvad er "The Internet of things" egentlig?

Pressemeddelelse   •   Feb 19, 2015 13:05 CET

Begrebet Internet of things eller tingenes internet dukker op i stadig flere sammenhænge. Men hvad drejer denne bølge sig egentlig om?

Flere og flere almindelige el-artikler kobles nu op mod internettet. Og én ting er sikkert: Der kommer kun endnu flere til.

Analysehuset IDC forventer at der i 2020 vil være mere end 200 milliarder ting koblet til nettet.

Internet of things-trenden drejer sig om, at man nu kan koble alt til nettet – lige fra TV’et til køleskabet, og på den måde gøre de forskellige produkter "smarte". Allerede i dag sælger vi i Elgiganten mange produkter med den slags muligheder og udvalget vil bare vokse fremover. Vi ser at kunderne i stadig større grad forventer, at ting skal være koblet til nettet og at produkter skal snakke sammen. For at sætte det lidt på spidsen: Snart er ”alt” smart,” siger Jan Kirkedal, salgschef i Elgiganten.

Han nævner en stribe konkrete eksempler på "smarte" produkter som er på trapperne.

"Smarte lyspærer finder man på butikshylderne allerede nu og indenfor belysning vil der også komme meget nyt i løbet af 2015. Varmestyring, vand- og strømmåling, dørlåse og forskellige overvågningssystemer er andre typer af "smarte" produkter som er på vej. Og her snakker vi ikke længere om dyre produkter i luksusklassen. Alt dette kommer nu til folkepris,” siger Jan Kirkedal.

- Teknologien er i radikal forandring

Koncernchefen i Elgiganten-ejeren Dixons Carphone, Sebastian James, er i lighed med Jan Kirkedal også overbevist om at Internet of things-trenden vil brede sig i de kommende år.

Chefen for den britiske elektronik-gigant tror, at vi på mange måder er på vej ind i en ny tidsregning teknologisk set.

"Teknologien er akkurat nu inde i en radikal forandring. I dag findes der i snit ni internet-tilkoblede enheder i hvert hjem. I fremtiden vil vi have mindst 60-70. Vore børn vil synes det er mærkelig med elektronik som ikke er på nettet, og om nogle år vil man karakterisere enheder som ikke kan kobles til nettet som "underlige",” udtalte Sebastian James for nylig på Elgigantens interne uddannelses-messe ElBit.

Han mener kunderne vil vælge Dixons Carphone og Elgiganten i årene fremover, netop fordi koncernen kommer til at være markedsførende på "smarte" el-produkter

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2013-14 for i alt 5 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2013/14 omsatte for i alt 26,9 milliarder norske kroner. Der er i Norden i alt 289 varehuse og ca. 9.200 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.