Få vores nyheder på mail

Gave-problemer: 6 ud af 10 mener at modtageren allerede har alt

Pressemeddelelse   •   Dec 23, 2016 09:56 CET

Har du svært ved at komme på gode gaveidéer, så er du ikke alene. Mere end 6 ud af 10 danskere oplever at den, de skal købe gave til, allerede "har alt". Få tips til slutspurten her.

En undersøgelse, som YouGov har lavet for Elgiganten, viser nemlig at hele 61 procent af de adspurgte oplever, at dem man skal købe julegave til ”har alt” - enten i ret høj grad eller i meget høj grad.

”Danskere har handlet julegaver hos os i over 20 år, så dette er en problemstilling og en tematik som kommer igen hvert år – jul efter jul – og som vi helt sikkert kender til. Samtidig er det jo en udfordring som vi, der arbejder i butik, elsker at hjælpe kunderne med at løse, nemlig det at finde den perfekte gave,” siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

Kvinderne har det sværest

Elgigantens gaveundersøgelse viser, at kvinder i størst grad synes, at de skal købe til dem der "har alt" - 64 procent siger sig enig i det - mens bare 58 procent af mændene har samme opfattelse.

”At det er kvinderne, som har størst udfordringer med lige præcis det forstår jeg godt, al den stund at undersøgelsen også viser, at kvinderne er langt mere optaget af, at gaven rent faktisk falder i modtagerens smag end os mænd. 57 prosent af kvinderne svarer at det er meget vigtigt, mens kun 39 procent af mændene siger det samme. Så her kan man absolut sige, at vi mænd har noget at lære fra vores veninder og bedre halvdele,” siger Peder Stedal.

Tre tips til den som "har alt"

Elektronikchefen har en stribe gavetips på lager til dem, der virkelig kæmper for at finde ud af, hvad de skal lægge under træet d. 24. december, og som måske synes at ægtefælle, venner og familie allerede ”har alt”.

”En nyhed hos os i år er et smart tacosæt fra Unikia. Et fyrfadslys i bunden holder kødet varmt, mens den aftagelige tortilla-bakke på toppen af kødskålen holder tortillas bløde og lune. Praktisk og nyttigt på samme tid. Derudover har der jo været meget snak om overgangen til DAB, og radioer sælger derfor godt i disse dage. Med Chromecast Audio kan du imidlertid høre netradio på det anlæg du allerede har i stuen, hvis du har lyst til at beholde det i nogle år endnu, ” siger Peder Stedal.

Han afslutter med et tips fra et af de områder, der har været mest i fokus i den seneste tid, nemlig trådløse højttalere.

- Constellation Orion er lille og cool, og kan alligevel klare det meste, da den er både stødsikker og kan klare lidt vandsprøjt. Batteritiden er på syv timer, så her kan man høre "Glade Jul" og "Jingle Bells” til de fleste er gået i seng juleaften, siger Peder Stedal.

Han minder om, at gaver købt i Elgiganten kan byttes helt frem til d. 24. januar 2017.

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2015/16 for i alt 5,5 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2015/16 omsatte for 33,1 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.