Få vores nyheder på mail

Elgiganten solgte for 45 millioner kr. inden kl. 10

Pressemeddelelse   •  Nov 25, 2016 10:41 CET

Black Friday har i år slået alle rekorder i Elgiganten. Allerede fredag morgen kl. 10 var der handlet for over 45 millioner kr. alene i netbutikken. "Det overgår min vildeste forventning," siger adm. direktør Peder Stedal.

Black Friday i Elgiganten har taget danskerne med storm – og så er det endda kun lige startet.

”Over 300.000 danskere har allerede inden kl. 8 været en tur forbi elgiganten.dk. I minutterne efter vi havde slået dørene op på elgiganten.dk solgte vi fire Playstations i sekundet. Det har vi aldrig prøvet før. Det var helt vildt. Vi forventede, at der ville blive travlt og at mange kunder ville kigge forbi, men det her overgår alle vores forventninger. Det er en ny rekord, og noget som vi er meget tilfredse med,” siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

”Det er vidst ikke for meget at sige, at danskerne er vilde med Black Friday. Da interessen var på sit højeste omkring midnat, havde vi 65.000 samtidige besøgende på elgiganten.dk. Her klokken 10 er der solgt for mere end 45 mio. kr. alene online på elgiganten.dk. Det overgår min vildeste forventning,” siger Peder Stedal.

Han fortæller, at der alene i løbet af natten og ind til kl. 10 online er solgt mere end 2.700 fladskærme, over 2.300 bærbare pc’er og 3.000 højttalere.

Kunderne kunne fylde Parken 2 gange

Forberedelserne til Black Friday startede for flere måneder siden, og i år har ambitionen været, at det skulle blive endnu større og med endnu flere tilbud end sidste år.

”Trykket har været helt enormt natten igennem, men hjemmesiden har fungeret fint, selvom der var lidt kø ved kassen i en 10 minutters tid lige da vi havde 65.000 kunder på besøg samtidig. Det svarer altså også til at fylde Parken to gange. Det er ret vildt,” siger Peder Stedal.

”Vores internet-team har knoklet benhårdt natten igennem. Når der er så mange tusinde kunder på samme tid og på det samme sted, så er det et ganske krævende job at sørge for, at det hele kører som det skal, så de fortjener stor ros," siger Peder Stedal.

Først online – nu er turen kommet til varehusene

Her til morgen kl. 7.00 er dørene slået op til Black Friday i Elgigantens 40 butikker landet over, og køerne var flere steder på over 100 kunder, der ventede på at komme ind.

”Dette års Black Friday ser ud til at overgå alt hvad vi tidligere har oplevet, og der er næppe tvivl om, at det bliver årets suverænt største handelsdag” siger Peder Stedal.

Elgigantens 40 butikker holder åbent helt til kl. 22 i aften.

Se mere her: www.elgiganten.dk/blackfriday

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.000 medarbejdere fordelt på 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2014/15 for i alt 5,3 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2014/15 omsatte for i alt 29,8 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone.