Få vores nyheder på mail

Elgiganten får Facebook at Work

Pressemeddelelse   •   Jun 02, 2016 10:02 CEST

Bedre kompetencer, hurtigere vidensdeling og endnu større engagement hos kædens 2.000 medarbejdere bliver resultatet, når Elgiganten er blandt de første i verden til at lancere Facebook at Work som nyt intranet. – Facebook at Work vil give endnu bedre kundeservice, siger direktøren i elektronikkæden.

Heineken bruger det allerede, det samme gør storbankerne Royal Bank of Scotland og DNB i Norge. Nu får Elgiganten også Facebook at Work som nyt intranet til 2.000 medarbejdere.

- Innovationshastigheden på produktsiden er enorm og kræver at vores medarbejdere er mere opdaterede og kompetente end nogensinde tidligere. I enkelte produktgrupper er udløbsdatoen næsten på linje med mælk og brød. Facebook at Work gør det hurtigt og enkelt for os at dele nyheder og viden - noget som vil øge vores service til kunderne, siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.

Han mener, at Facebook at Work passer perfekt til virksomheden han leder, med unge medarbejdere og kunder der har behov for god hjælp.

- Mange elektronik-kunder har brug for vejledning til at vælge det rigtige produkt og til at udnytte alle de muligheder, der ligger i teknologien. Det er jo i det faktiske møde med kunderne, at vi lærer, hvad vi skal blive bedre til. Med Facebook at Work får vi en motorvej til at kommunikere forslag til forbedringer på kryds og tværs internt, siger Peder Stedal.

Fungerer som to separate systemer

100.000 virksomheder verden over meldte deres interesse, da Facebook annoncerede at de ville lancere løsningen til virksomheder. Elgiganten var et af de første selskaber som fik muligheden for at teste løsningen.

De klassiske Facebook-funktioner som beskeder, like-knappen og gruppeinddelinger er alle med i det nye system, og det gør sit til, at brugen af Facebook at Work minder meget om det sociale netværk, som mange allerede kender i forvejen.

Det normale Facebook og Facebook at Work vil imidlertid fungere som to helt separate enheder, og man behøver ikke at være bruger af det ene for at bruge det andet.

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.000 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2014/15 for i alt 5,3 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2014/15 omsatte for i alt 29,8 milliarder norske kroner.

Der er i Norden i alt 390 varehuse og ca. 10.000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone. 

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument